Man skulle måske tro, at forestillingen om en bakteriel komponent i forbindelse med psykiske sygdomme er lige så ny som forskning i mikrobiomet – det vil sige det samfund af mikoorganismer, som bor i vores kroppe.

Men allerede i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var det en udbredt forestilling blandt læger i USA og Europa at psykiske lidelser kunne være forsaget af bakteriel infektion. Især i tyktarmen.

I 1945 afdækkede en gruppe danske forskere i artiklen senility and intestinal flora, at tarmfloraen hos senil demente var helt anderledes end hos yngre raske mennesker, og at der muligvis var en sammenhæng mellem senilitet og tarmfloraens specifikke sammensætning.

Moderne og hurtige sekvenseringsteknikker betyder, at forskere i dag kan identificere sammensætningen af mikrobiomet, hvilket ikke var muligt for datidens forskere.
Endvidere betyder teknologiske landvendinger, at forskere nu kan begynde at interessere for viromet, altså den myriade af vira, der også er en del af menneskets mikrobiom.

Udfordringen i dag er, lige som det var det for 100 år siden, at lukke op for det uhørt komplekse sammenspil mellem mikrobiomet og fysisk og psykisk helbred i håb om at finde nye behandlingsmetoder.

Inflammation er kroppens eget beredskab til at udradere konstaterede problemer i væv det kan være giftstoffer fra det omgivne miljø eller fysisk overbelastning af vævet, som er problemet snarere end udefrakommende infektioner

Alzheimer, flere kredsløbssygdomme, autoimmune sygdomme, allergier, astma, gigt sygdomme, akne, paradentose og en række mavesygdomme er alle inflammatoriske, og der er stærk mistanke om, at også kontroversielle diagnoser som kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi er det.

Teorien omkring et inflammatorisk grundlag kan udemærket passe ind i signalstof teorien, idet tilstedeværelsen af inflammation kan starte forskellige enzymsystemer, der medfører nedsatte niveauer af fx serotonin.

Hvor vidt man direkte udvikler sygdommen depression eller har en øget risiko for enkelte depressive symptomer pga. inflammation, skal stadig afklares. Men sammenhængen mellem inflammatoriske sygdomme og depression er rimmelig godt underbygget.

Inflammatoriske tilstande kan endda også forløbe subklinisk, altså med meget svage fysiske symptomer. Det er særlig interessant i forhold til sindslidelser, som ikke umiddelbart ser ud til at optræde sammen med andre ledsagende lidelser.

Det virkelig bekymrende spørgsmål er til gengæld, hvorfor mængden af inflammatoriske lidelser syntes af være i stadig stigning blandt moderne mennesker og om vi kan gøre os håb om at forebygge dem bedre i fremtiden?

Vi har forsket meget i miljømæssige årsager til inflammationer, og de tilbagevendende mistænkte er organiske giftstoffer, rygning, og dårlig ernæring. Jeg synes, vi skal være bekymrede for denne moderne stigning i inflammationer. Vi tror, at de er den skjulte årsag til mange af de ikke-smitsomme sygdomme i dag, blandt dem depression. Men vi tror også at en ny forståelse af inflammation vil slå døren op til nye terapier.

Der refereres i ovennævnte fra to artikler i Weekendavisen:
Idéer 13/02/15 ”den morderiske tyktarm” af Annette K Nielsen.
Idéer 20/02/15 ”De brændte vævs taktik” af Heidi Laura

”Om ioner” og ”om bakterier” relaterer ovennævnte emne.
Disse skrivelser har links til mere baggrundmateriale og dokumentation.
Har du spørgsmål eller kan du bidrage med dokumenterbar viden omkring emnet.
Kontakt venligst Aksel Pedersen direkte, på telefon 40 25 20 15 eller e-mail
info@volvox-danmark.dk

The post Inflammation appeared first on Teglværket.

Tænkningen omkring miljø og sundhed er under opbrud, provokeret af de mange iagttagelser der gøres på det celle-og mikrobakterielle plan.

Det står allerede nu klart at sundhed og godt helbred ikke forbedres nævneværdigt af hvor meget vi skrubber, vasker og desinficerer.
Det peger mere i retning af at renlighed kan overdrives og virke modsat hensigten.
Det ligger også fast at nøglerne til forståelsen for vores helbred skal findes i områderne ionbalance og bakterier, (mikrobiomet)

Det amerikanske forskningsprojekt Human Microbione Projekt under National Institute of Health er foreløbig nået frem til at vi indeholder 100 000 milliarder gode mikrober der hjælper med at holde de dårlige væk, og at en ubalance kan medføre sygdomme som astma, kræft og sukkersyge, og konkluderer at nogle bakterier er essentielle, altså afgørende, for at holde os raske.

Professor og overlæge Klaus Ejner Andersen ved Odense Universitetshospital forklarer, at de gode bakterier ligger som en hinde på huden og beskytter mod de dårlige der, hvis de tager overhånd, nedbringer vores modstandsdygtighed over for bla. a. hudlidelser.
Hygiejne, og især håndhygiejne er en god hjælp til vores immunforsvar som de gode bakterier altså er en væsentlig del af, men skadelig hvis den overdrives.

Mange vira overføres via håndflader, så de skal holdes rene af hensyn til den generelle smittefare.

Vores vægge og indvendige overflader samt vores indeluft må derfor skønnes at have lige så stor betydning for vores velbefindende og helbred som vores ydre overflade, huden, da de indgår i dialogen med vores organisme.

Det er en udfordring til ventilations,-maler,- og kosmetik branchen.

Kosmetik branchen har allerede reageret ved at sende en række nye hudpleje produkter på markedet, hvor effekten baseres på bakterier.

I innovationen på områderne maling og ventilation har min virksomhed Volvox og virksomheden Sabetoflex initiativet.

Der forventes store opdagelser i den nære fremtid. Forskningsområdet er først fornylig åbnet op, og det er meget komplekst. Hvilken indflydelse har bakterierne feks. på inflammative tilstande i kroppen? Hvad med hele signalapparatet, hormonerne, og kommunikationen mellem organerne og hjernen?

Svarene vil generere nye spørgsmål, det vil tage mange, mange år at komme til bunds i emnet, men allerede nu indløber resultater der peger på forbløffende synergier og behandlingsmuligheder.

I vores blade ” Om inflammation” ”Om ioner” og ”Om bakterier” samt artiklen ”lad bakterierne arbejde for dig” i Jyllandsposten 7.6.15 af Pernille Le Marc kan der læses mere om emnet.

Har du spørgsmål eller kan du bidrage med dokumenterbar viden omkring emnet.
Kontakt venligst Aksel Pedersen direkte, på telefon 40 25 20 15 eller e-mail
info@volvox-danmark.dk

The post Overflader appeared first on Teglværket.

Nanopartikler er så små at de ryger helt ned i den dybe ende af lungerne ved indånding, hvor de ikke kan fjernes af skraldemandscellerne, makrofagerne, på grund af nanopartiklernes facon, der ligner asbestfibres.

Nanofibre i indendørs maling optræder i stoffet titaniumoxid, det ellers ufarlige stof der gør maling hvid.

Titaniumoxid bruges også til hvidt slik, hvide cremer ect. Stoffet er i sig selv ugiftigt, men er i dag tilført nanopartikler som bakteriedræber/hæmmer. Med mindre det bevidst er fravalgt af producenten.

Partiklerne udvikler en betændelsesreaktion der måske umiddelbart er harmløs, men en medvirkende faktor for udvikling af kræft og hjertekarsygdomme.

Grænseværdien for nanopartikler i titaniumdioxid er 9,75 mg pr kubikmeter i Danmark. I USA er grænseværdien 0,3 mg pr kubikmeter.

Katrine Bom, fuldmægtig i Miljøstyrelsen siger: ”Det er faktisk ikke lige til at sige hvor nanomaterialerne findes. Og så længe vi ikke har et fuldt overblik over produkterne og deres indhold kan vi ikke konkludere at der ikke er risici”.

Alle produkter fra Volvox er fri for nanopartikler, herunder selvfølgelig også titaniumdioxid. Fabrikken får fremstillet sin titaniumdioxid uden tilsætning af nanopartikler.

Danske forskere er langt fremme med afdækningen af emnet, se deres forskning:

Ulla Vogel, professor, Dansk Teknologisk Institut for Mikro og Nanoteknologi.

Google Ulla Vogel og gå ind under CV.

Professor Anders Baun og Seniorforsker Steffen Voss Hansen, DTU

Indlæg i Nature Nanotechnology, overskrift ”When enough is enough”.

Google Anders Baun, se under profil.

Google Steffen Voss Hansen, se under profil.

Hurtig indføring i emnet, se Weekendavisen 12.10.2012

Google: ”Når småt ikke er godt” af Niklas S. Hessel. Kan rekvireres på biblioteket.

The post Nanopartikler appeared first on Teglværket.

Det tyder på at godt indeklima kan defineres som antallet af negative ioner pr kubikcentimeter.

De negative ioner renser luften. Det foregår ved at de lette negative ioner sætter sig på f.eks. en aerosolpartikkel fra tobaksrygning. Der dannes så en tung ion som fjerner forureningen.

Det gælder selvfølgelig også for allergener og virus.

Negative ioner har dokumenteret positiv virkning på stemningslejet, herunder ADHD, luftvejslidelser, på sårheling og smertebehandling.

Negative ioner i blodstrømmen fremmer afgiften af ilt til celler og væv modsat positive ioner der bremser iltoptagelsen. Iagttagelser tyder på at negative ioner kan stimulere det reticulu-endotheliale system, særlige cellegrupper der findes rundt omkring i organismen og har til opgave at optage og uskadeliggøre fremmedlegemer, bakterier og lignende.

God indeluft skal indeholde 2-4000 negative ioner, meget gerne betydeligt flere.

Moderne byggematerialer, herunder plastikmaling, kunstgulve og fugemasse er positivt ladet, samtidig optager elektronik og metalliske blæsere, filtre og kanaler i f.eks. klimaanlæg de negative ioner, og nettoresultatet er indemiljøer med negative ionværdier mellem 60 og 600 pr kubikcentimeter, de dokumenterede helbredsmæssige konsekvenser heraf afhjælpes derfor ikke nødvendigvis af anlæg til luftudskiftning.

Den lerbaserede maling fra Volvox afleverer en negativt ladet overflade og dens indhold af ler antages at producere negative ioner i forbindelse med luftens fugt. Hovedgård Teglværk/Volvox Danmark har igangsat forsøg der skal fastslå årsagen til at lokaler malet med vores maling har højt indhold af negative ioner. Som anført ovenfor spiller mange faktorer ind omkring ionbalance. Vi vil gerne medvirke til en afklaring.

Dokumentation / kilder / Link:

Sammendrag fra The Rotarian ”Ionerne afgør hvordan vi har det”

Fra Ingeniøren: ”Ioner helbreder sygt hus”

The post Godt indeklima – ioner appeared first on Teglværket.

Moderne genteknologi åbenbarer en helt ny verden af økosystemer, mindst lige så komplicerede og mangfoldige som en regnskov der omgiver os på alle overflader i vore hjem.

Indtil for få år siden kunne forskerne kun artsbestemme bakterier efter at have dyrket dem i laboratoriet. Moderne gentest afslører at vi hidtil kun har set en til to procent af den diversitet, eller mængde af arter vi har omkring os. ”Vi er i dag som de opdagelsesrejsende, der drog ud og kortlagde hvad der findes af liv i verden” siger Rob Dunn, en amerikansk biolog.

Ilkka Hanski fra Helsinki Universitet har forsket i betydningen af en sund bakterieflora i vores hjem og fastslår at bakterierne er vigtige for vores helbred og at det er vigtigt at der er rigtig mange forskellige slags. (Diversitet) Hanskis forskning tyder på at den rige bakterieflora virker som et skjold imod allergi. Tesen er at immunforsvaret bruger bakterierne på vores krop til at sanse verden omkring os og hvis den er fattig på bakterier, udvikler immunforsvaret en forkert vurdering der kan få systemet til at reagere mod harmløse ting og endda også mod celler i vores krop. Forskerne er enige om at en stor variation af arter er bedre end en lille.

En amerikansk undersøgelse understøtter Hanskis resultater. Den viser at rum luftet ud ved at vinduerne åbnes, indeholder flere gavnlige og færre farlige bakterier, end hvis luftskiftet foregår mekanisk. Ventilationsanlæg sænker artsrigdommen. Det gør overdreven rengøring også. Vi skal selvfølgelig stadig gøre rent, men vi bør tilstræbe en balance med de sunde bakterier. Det kan vi gøre ved vores valg af overflader inden døre, og ved at fravælge desinficerende rengøringsmidler.

Naturen er jo sådan indrettet at hvis det lykkes os at slå 75% af bakterierne ihjel, så overtager den overlevende 25% hurtigt den frie plads, og de overlevende arter er måske også de modstandsdygtige eller sygdomsfremkaldende bakterier. Det er derfor bedre at en mangfoldighed af arter holder hinanden i skak, og øger muligheden for at netop den bakterie er tilstede som vores organisme og immunforsvar har brug for lige nu.

Den lerbaserede maling fra Volvox afleverer en overflade der sikrer dig den bedste luft inden døre (se vores skrivelse, 01- Om ioner og luftkvalitet). Malingen er ugæstfri for svamp, og medvirker aktivt til at rense luften for de helt små partikler, herunder selvfølgelig også de allergifremkaldende. (Se venligst dokumentationen).

Dokumentation:
Ilkka Hanski, Professor, Department of Ecology and Evolutionary Biology
Rob Dunn, Biolog og leder af Wild Life in Your Home Project, USA

The post Om bakterier appeared first on Teglværket.